KONGENS OG ADELENS BY
I 1027 blev Hardeknud hyldet som den først konge med sikre kilder på Viborg Landsting.
Men var det nu også den første kongehyldning i Viborg, for ifølge Lejrekrøniken fra 1100-tallet blev sjællændernes kong Dan tilkaldt til Jylland, for at hjælpe jyderne mod kejser Augustus' legioner.
Kong Dans krigere standsede, sammen med den jyske hær, de fremtrængende legioner, hvor Dannevirke er idag.
Kong Dan underlagde sig hele Danmark, og Saxo Grammaticus skriver i sit store værk fra ca. 1200 bl.a. "Det var danernes sædvane i gamle dage, at når de skulle kåre en konge, stod de på jordfaste stene" - hyldningsstenen Daneryg fandtes efter sigende ved Viborg.
Det kan således ikke afvises, at der har været meget tidlige konger hyldet ved eller i Viborg, som en stratetisk vigtig religiøs by og et af retsområderne i middelalderens Jylland.
Hardeknud blev, som ovenfor beskrevet, hyldet til konge i 1027 og den sidste kongehylding var af Christian d. V i 1655.
Herefter blev enevælden indført i Danmark, og kongen skulle nu kun krones i København.
Kongen deltog ofte i Landstinget i Viborg, da tinget kunne omfatte alle tænkelige sager af fælles interesse for kongen, de toneangivende mænd i Nørrejylland f.eks. krig, forsvar, fred, økonomi og kongevalg.
Samtidig havde Landstingets retslige funktioner at afprøve, hvorvidt de love, man efterlevede, var de sande og gældende regler. Landstinget havde ingen lovgivningsmagt, men de retsregler, som tinget fastlage som fællesret, kunne ingen i Jylland sætte ud af kraft.
De magtfulde adelsmænd var ikke kun tilknyttet byen for at møde med kongen og være en aktiv del af det vigtige landsting - der var også attraktive embeder i en række gilder, sidde i den kongelige overdomstol - rettertinget, og adskillige kannikker ved domkirken var rekrutteret fra den lokale adel.
Viborg var kongens og adelens magtbase i Jylland, og adelen og rige købmænd var derfor massivt repræsenteret i byen, og det kan ses af følgende kildebeskrivelse:
Ved en brand den 16. maj 1556 brænder en stor del af byen f.eks bispegården og ca. 100 adelsgårde.
I 1615 brænder dele af Viborg og 123 gårde og 100 boder med små lejligheder bliver flammers bytte.
I 1667 brænder det igen og 5 købmandsgårde og flere huse nedbrænder.
Sluttelig den 25. juni 1726 brænder en stor del af Viborg over to dage, hvor 71 gårde, 78 huse og boder (små forretninger) nedbrænder og 215 familier bliver husvilde.
Ved enevældens indførelse var kongemagten nu koncentreret i København, og Viborgs magtposition svandt ind - men de forskellige retter og domstole forblev i byen - og den dag i dag ligger byretten og landsretten i Viborg.
