KIRKENS BY
Hvornår den første trækirke opførtes vides ikke, men det må have været omkring 900-tallet.
Flere af trækirkerne har været placeret, hvor de senere stenkirker var placeret, således er der fundet spor efter trækirker ved domkirken, ved Sct. Mathias Kirke og ved Gråbrødre Kirke er der funde grave, som er ældre end kloster-bebyggelsen, og det tyder på en meget tidlig opført kirke.
Kong Svend Estridsen inddelte i 1060 kongeriet i otte stifter, og Viborg blev stiftstad med bispesæde, domkirke og domkapitel, dvs. en forsamling af præster eller kannikker, som de blev kaldt.
Flere af trækirkerne blev erstattet af frådstenskirken, f.eks. domkirken og Sankt Peders Kirke.
I løbet af 1100-tallet blev der opført 12 mindre sognekirke i granitkvadre. Det store antal af kirker vidner om hvor betudningsfuld byen var blevet, men hvem rejste kirkerne?
Det kan ikke have været kirkelige organisationer på det tidspunkt, men det har med al sandsynlighed været private initiativer, f.eks. kongen, de magtfulde stormandsslægter med tilknytning til landstinget, lokal funderede adels- og stormænd. Det har været forbundet med prestige at vise sin magt og sin økonomisk formåenhed ved at medvirke til at opføre en kirke.
De 11 kirker blev opført inden for voldanlægget og Sankt Mikkels Kirke blev opført udenfor, men denne kirke har også fungeret som hospital for bl.a. spedalske - og disse syge blev på grund af smittefare holdt uden for byen.
1) Sankt Ibs Kirke.
2) Sankt Mogens Kirke.
3) Sankt Nicolai Kirke.
4) Sankt Villads Kirke.
5) Sankt Mortens Kirke.
6) Trinitatis/Drottens Kirke.
7) Sankt Stefans Kirke.
8) Sankt Hans Kirke.
9) Sankt Mathias Kirke.
10) Sankt Budolfi Kirke.
11) Sankt Peders Kirke.
12) Sankt Mikkels Kirke.
DE MIDDELALDERLIGE KIRKER(1-12) SAMT DE 5 KLOSTRE(A-E) ER VIST PÅ DETTE OVERSIGTSKORT:
A) Mariaklostret ved domkirken (munke). B) Augustinerklostret (nonner), 1263. C) Dominikanerklostret (sortebrødrene), 1227.
D) Franciskanerklostret (gråbrødrene), 1235. E) Johannitter-klostret (munke), 1285.
5 KLOSTRE
Omkring midten af 1200-tallet ankom munkene til Viborg og begyndte opførelsen af 5 klostre:
(se det ovenstående kort klostrene er mærket med bogstaverne A, B, C, D, E)
På den ande side af Søndersø i Asmild opførtes før 1100-tallet en stenkirke, og i 1167 stadfæster et pavebrev, at kirken nu var tilknyttet til austinernonnerne. Klosterbygningerne blev opført i samme periode.
Derudover var der et kapel eller lille kirke, Sankt Laurentius, lidt nord for byen, samt et kapel kaldet Jerusalem syd for byen. Dette kapet blev nedrevet i 1542, derfor vises ikke, hvor det præcist lå.
I foråret 1526 begyndte munken Hans Tausen at prædike luthersk i Sankt Hans Kirke, som hurtigt blev for lille, så borgerne forlangte i 1527 adgang til den store og rummelige gråbrødre klosterkirke og munkene blev med magt fordrevet ved nytårstid 1530.
Byens borgere fik i februar 1529 af kongen tilladelse til at nedrive sognekirkerne i Viborg, og de blev af borgerne nedrevet straks. Kongen og borgerne delte byggematerialerne mellem sig.
I samme periode startede også nedrivningen af dele af de klosterbygninger, der var blevet overflødige.
Domkapitlet evangeliske flertal og borgere indgik en aftale i 1530 om at katolske messer ikke måtte afholdes, og der udarbejdedes ligeledes en omfattende domkirkereform for det evangeliske gudstjenesteprogram.
Den kirkelige nyordning i 1536, som gjaldt for hele landet, var en konsoledering af den, som var gennemført i Viborg.
Nedrivningerne af kirkerne resulterede i, at der var to klosterkirker tilbage - Gråbrødre Kirke blev sognekirke for Nørresogn og Sortebrødre Kirke blev sognekirke for Søndersogn. Domkirken havde ikke et tilhørende sogn eller fast tilknyttet menighed.
Byen skulle nu igang med at opbygge hospital, skolevæsen og fattigforsorg, som var praktiseret under domkirken og klostrene.
I 1812 stoppede Nørresogn Kirke som sognekirke, og i 1830 blev kirken nedrevet, da den nu var meget forfalden. Menigheden under Nørresogn blev lagt ind under domkirken.
