PLACERING OG STØRRELSER PÅ NEDREVNE KLOSTERBYGNINGER
Klostret har gennem tiderne været udsat for store ændringer - ødelæggelser.
I 1541 blev klostret omdannet til Viborg Hospital og to bygninger i 1. klostergård - den østlige og vestlige klosterfløj blev solgt og nedrevet. Kirken blev sognekirke og lå nu adskilt fra hospitalets firlængede bygningsanlæg.
Ved den store brand i 1726 blev hospitalets syd- og vestfløj stærkt brandskadet og nedrevet i 1744. Brandtomtens areal overgik til kirkegård mod, at der blev bygget en mur mellem kirkegården og hospitalet. I 1812 overgik sognet til domkirken, og kirken blev derved overflødig og nedrevet i 1830.
Disse markante bygninger blev ikke opmålt inden de blev nedrevet, undtagen kirken, som blev målt op af Peder Jensen Abildskov fra 1760 og delvis af N. J. Høyen fra 1830, da kirken i 1760 skulle have et nyt klokketårn. Men bygningernes nøjagtige indbyrdes placering blev ikke opmålt.
Derfor opstod der i 2006 et ønske om at få klarhed over de nedrevne bygningers placering og størrelse, f. eks. havde der været korsgang omkring 1. klostergård og hvor stor var klostergården, hvor mange etager havde bygningerne haft osv.
Takket være støtte fra et par virksomheder i Viborg og flere store fonde, blev der indsamlet 660.000 kr., hvilket var nok til at arkæologerne kunne få gravet de nødvendige 7 søgegrøfter og bearbejdet de indsamlede resultater og sammenkørt disse med tidligere undersøgelser fra udgravninger til kloak- og fjernvarmetracéer omkring bygningerne først i 1980'erne, samt arkitekt Charles Christensens udgravninger og opmålinger fra 1935.
Derudover har lektor Hans Krongaard fra Aarhus Universitet med studerende foretaget bygningsarkæologiske undersøgelser af de eksisterende klosterbygninger som gennem tiderne er blevet meget ombygget.
Det er konstateret, at der har været et omfattende bygningsmateriale "tyveri", således at der kun er få rester af bygningerne tilbage - men det der er registreret, er kun ved de mindre søgegrøfter. Større samlede udgravninger kunne have givet et andet resultat.
Men de arkæologiske udgravninger har været en succes, da bygningsbredderne ved den 1. klostergård nu er registeret og det er fastslået at der har været en korsgang.
Der blev fundet meget velbevarede skeletter/grave i korsgangene. Byens velstående borgere kunne købe gravpladser i korsgangene, hvor munkene gik og bad, og adlen og de allerrigeste, som havde doneret midler til klostret, blev begravet i kirken.
Vestfløjens bredde i 2. klostergård er nu fastlagt, og det blev fastslået, at der har været en muret bygning vurderet til 1½ etage - tidligere var det antaget at bygningen havde været en bindingsværksbygning.
I klostergården var registreret et hushjørne og der blev gravet en lille søgegrøft for der var tale om bygning fra før klostret blev opført - men nej, den var senere, da det viste sig at være latinerbygningen for hospitalet, og i udgravningen blev fundet kasseret husgeråd som porcelænsstykker og små porcelænsstegepander m.m.
En vigtig detalje er også løst, da afvanding for regn- og smeltevand fra de store tagflader til den lukkede 1. klostergård ikke var kendt. Der er nu fundet rester af afløbskanaler under mellem-
fløjen fra 1. klostergård til 2. klostergård.
Alle bygninger er nu blevet indmålt i forhold til hinanden, og det er nu muligt for første gang at få tegnet et nøjagtigt planrids af klostrets bygninger.
DE FORELØBIGE RESULTATER AF DE ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER
