FORBEDRINGER DE SIDSTE 20 ÅR
Kongens Kammer er i dag møbleret med Børge Mogensens institutionsmøbler og de blev skænket af Dronning Ingrids Fond lige efter den store ombygning i 1976, men nu har bestyrelsen og forstanderen besluttet, at møblerne skal udskiftes.
Denne type møbler er nok gode at sidde i, men de giver ikke det historiske rum en værdig udstråling, men virker mere som en hyggestue sammen med de to Verrner Panton lamper.
Det er nu meningen, at der skal stå et gammelt langbord i rummets midte og ude langs væggene skal stå ca. 16 stole og nye lamper.
En indretning, som vil give de besøgende en oplevelse af, at her sad kongen og lensmændene og drøftede de verserende sager fra midtjylland, som involverede begge parter.
Klostret skal i fremtiden tilpasses ønsker og behov, således at stiftelsen kan være et bæredygtig og et aktiv kulturhistorisk element i Viborg midtby med de værdier som munkene startede og som blev videreført under hospitalet.
Det vil fordre, at bestyrelsen og forstanderen er på forkant med udviklingen og sætter nye initeritiver igang, som kan udvikle klostrets aktiviteter og det økonomiske grundlag. I den forbindelse skal man tænke på, at Viborg midtby er brændt 5 gange, og blev genopført af byens aktive og driftige borgere til det byen er i dag.
Efter den store ombygning i 1976 blev der behov for at starte en ny runde af forbedringer først i 1990'erne, og forstander Ib Jørgensen fik bl.a. gennemført en fugtisolering af de udvendige kampestensfundament, da der var omfattende fugtskader på lejlighederne i stueplan, og som medførte skader på vægge og et dårligt indeklima. De 5 1-værelses lejligheder blev påbegyndt ombygget til 2-værelseslejligheder i det tempo der var økonomi til.
Ombygningen af lejlighederne blev afsluttet af forstander Jørgen Nis Ley. De 7 lejligheder er alle indrettet tidsvarende og hyggelige. Lejlighederne er centralt placeret i Viborg midtby med fine indkøbsmuligheder, og der er gåafstand til de attraktive friarealer langs Viborg-søerne.
Det har dog vist sig at ældres ønsker og krav til boligen har ændret sig, og der ønskes mere lys og større rum, og dette er en udfordring for klostret. De to små lejligheder på 1. sal kan være vanskelige at udleje.
Bestyrelsen har drøftet flere modeller til at gøre lejlighederne mere attraktive at leje ud f.eks. ved at sammenlægge to lejligheder eller inddrage loftrummet til boligformål og sammenlægge disse med de to lejligheder nedenunder. Bygningsændringer kræver Kulturstyrelsens tilladelse, da bygningerne blev fredet i 1918.
Kulturstyrelsen er meget forsigtig med tilladelser til at ændre klosterbygningerne, så de med en hvis rimelighed lever op til almindelige ønsker til en bolig. Klosterbygningernes kulturhistoriske indhold og funktioner, som skal leve videre, har gennem tiderne været så væsentlige at fastholde, at bygningerne løbende er blevet tilpasset tidens behov, men flere gange er bygningerne blevet gennemgribende ombygget f.eks i 1852 og efter fredningen i 1918, i 1946 og 1976 - så en afblanceret nødvendig tilpasning af klostrets bygninger kan ske uden at disse ødelægges.
Klostrets nordfløjs nordfacade har gennem flere år været plaget af store sætningsskader, og undersøgelser viste at nordfløjen knækkede over på 1/3 del af facaden og ½ af østgavlen, da der ikke var bæredygtig undergrund før 5,5 meter nede.
Ingeniørerne måtte udarbejde et meget kompliceret beton- og stålkonstruktions-fundament, da der var fredede fortidsminder langs nordfløjen. Funderingsprojektet kostede 550.000 kr., og et så stort anlægsbeløb havde klostret ikke. Forskellige fonde blev ansøgt, og næsten hele anlægsbeløbet blev dækket. Hvis der ikke eksisterede fonde, der velvilligt støtter Danmarks kulturarv, ville Viborg Gråbrødre Kloster ikke kunne eksistere, som en selvstændig stiftelse.
Dette billede viser ombygnings processen af
Viborg Gråbrødre Kloster i år 1976.
Udarbejdelsen af det meget komplicerede beton-
og stålkonstruktions-fundament.
Møblement af Børge Mogensen i Kongens
Kammer.
Klostrets bestyrelse beståer i dag af:
Statsforvaltningsdir. og stiftamtmand
(formand)
Biskop
Borgmester
Domprovst
Sognepræst
Klosterforstander
