VIBORG HOSPITAL
Ved nytårstid 1530 blev munkene fordrevet, og klosterbygningerne blev overtaget af kronen, men både fra byens verdslige og gejstlige myndigheders side var der interesse for bygningerne.
De gejstlige myndigheder havde tidligere foreslået, at det i 1520'erne indstiftede hospital blev flyttet hertil. Hospitalet fik kongelig fundats i 1541.
Der var bare det problem, at det ikke var tilstrækkeligt økonomisk med indtægterne fra domkapitlet, gilder og jordbesidelser, som grundlag for at ombygge/vedligeholde bygninger og drive hospitalet med lønninger og bespisning, og dertil kom at dele af bygningerne blev anvendt til retterting frem til 1550, og det harmonerer med at kongen i 1552 lod indrette et domhus i byens tidligere Johannitterkloster.
Hospitalet, sammen med hospitaler i andre byen, var en vigtig hjørnesten i opbygningen af et socialvæsen i Danmark.
De utilstrækkelige indkomster udløste en kongelig stor gave i 1545, da en mindre herregård Testrupgård i Rind blev givet til hospitalet, og brevet som medfuldte regnes for klostrets egentlige stiftelsesbrev.
Det var meget dyrt af drive hospitalet, så kongen i sidste regeringstid lod falde en mild regn af gaver til hospitalet, da kongen i 1546 for sidste gang opholdt sig i sin residens i Gråbrødre Kloster - f.eks. kronens kvægtiende fra fire gårde, i 1549 to gårde i Dollerup og Nyrup, i 1552 nogle enge og endelig i 1588 overdrages Lyngsågård i Vorde sogn. Forstanderen var udpeget af lensmanden, biskop, kapitel, borgmestre og råd i forening i 1541, og i 1555 blev tilknyttet en læge.
Jordebogen afslører i 1662, at hospitalet nu ejede 78 bøndergårde, 3 møller, 12 gadehuse uden jordtilliggende. Det fortæller lidt om størrelsen, når det pålyses, at der på den tid i gennemsnit gik højst 50 landbrug på en adeligt herregård.
Nu skulle hospitalets økonomi være sikret.
Hospitalets indtjening var afhængig af bøndernes landgilde (afgift) og den var meget svingende f.eks. i 1674 var 1/6 del af de 87 gårde m.m. forarmede og øde, og resten betalte halvdelen kun halv landgilde og i samme periode skulle betales særlige krigsskatter ud over de almindelige skatter, så hospitalet var tvunget til afgive en del jord på Mors til kronen.
Indtægterne var gennem tiderne meget svingende og ofte for små. Dette medførte manglende bygningsvedligeholdelse, og i 1684 tales derom hospitalets brøstfældighed i særdeleshed af vinduer, tag og lofter, og i 1690 blev brugt penpe til disse reperationer.
Men i 1719 var den gal igen, og det var nødvendigt med en hovedreparation. I årene 1742, 1748 og 1770 blev der foretaget flere nødvendige reparationer, men i 1832 blev hospitalet hovedistandsat.
De svingende indtægter til drift og vedligeholdelse af hospitalet medførte at hospitalet måtte sælge ud af sine ejendomme, for at få den nødvendige indtægt.
I 1939 ejede hospitalet cirka 58 tønder land af Viborgs markjorder. De sidste mindre grundarealer blev solgt til Viborg Kommune i 1952. Man havde holdt fast ved ugepengene på 3 kr. i lommepenge til beboerne helt frem til 1959 - og en god cigar kostede 75 øre.
Det store antal klosterbygninger blev reduceret, da 1. klostergårds øst- og vestfløj blev nedrevet, således at klosterkirken blev en selstændig bygning.
Klosterbygningerne om 2. klostergård og udløberfløjen med kongens residens (bolig) har været den bygningsmæssige ramme for hospitalet - hvilket var et stort hospital.
Resens kort fra 1670 viser et 4-længet bygningsanlæg, som dog er unøjagtigt da udløberfløjen er "glemt".
I 1600-årene skrives flere gange om at en del huse ikke er i brug, og i 1684 foreslås det direkte at rive dem ned, og dette sker herefter.
I 1726 medfører den store brand i Viborg, som lagde store dele af byen øde, at hospitalsbygningerne blev alvorligt brandskadede, således blev hospitalets sydfløj (klostrets mellembygning melem 1. og 2. klostergård)
nedrevet i 1744 og arealet blev udlagt til kirkegård, mod at stifter opførte en ny muret skelmur, og samtidig blev vestføjjen ikke genopført - så hospitalet fik det omfang, som det har i dag.
Hospitalsbygningerne blev fredede i 1918.
Indretning fra kloster- til hospitalsbygninger krævede ombygninger, og der er i dag kun kilder fra de eksisterende klosterbygninger og som også primært har fungeret som hospital for fattelemmerne og forstanderen.
I satten af hospitalets virke var stueplanen (kongens residens) i de 2-etagers bygninger indrettet til sygestue og kirkestue med plads til 19 lemmer, og overetagen (dansesalen) var en egentlig hospitalsstue.
Østfløjen havde i starten også været anvendt til lemmerne, men omkring 1680 blev der indrettet en bolig til forstanderen, og i 1682 fik prædikanten et værelse i denne fløj. I 1738 var der ordre til forstanderen om at få opført 2 dårekiste med toilet til afsindige mennesker. Det var primitive aflåste celler med en lille lem til at række mad ind. Toilettet var et siddebræt direkte over den offentlige rendesten. Sengesteder var fasttømrede og natmanden låste sig ind en gang om året, for at rense dårekisterne.
De elendige forhold medførte, at nogle af de indespærede fik kulde- og frostskader. I 1796 blev dårekisterne taget ud af brug. Biskop Bloch nævner i 1810 "det nuværende hul, for hvilket mennesket må gyse" fortæller beskrivende om forholdene i dårekisterne. Dårekisterne blev i 1841 indrettet til nyt køkken for lemmerne.
Den kongelige bygningsinspektør, arkitekt Friis, var i sommeren 1844 i Viborg.
Arkitekten blev bedt om at udarbejde et ombygningsprojekt og prisoverslag. Ombygningen skulle modernisere hospitalsbygningerne ved at ændre sovesalene, dårekisterne og forstanderboligen. I ombygningsprojektet blev tre mindre sovesale på hver af de to etager, dårekisterne blev ombygget til køkken, og forstanderboligen blev til kontor, sygestue, opsynsrum og depot og på førstesal i østfløjen blev kirken etableret. Der blev plads til 27 af stiftets fattige på hospitalet. Der blev fremsat forslag og prisoverslag af malermester Jæger om at opføre en ny forstanderbolig, som ny sydfløj, hvilket var aftalt med stiftøvrigheden, men projektet var pompøst og dyrt, så biskoppen og stiftsamtmanden afslog projektet, som blev opgivet.
Der blev afholdt licitation den 1852 og laveste bud blev 1.570 rbdl. Ejendommen Sct. Mogens Gade 12 blev i 1852 købt som ny forstanderbolig. Planen var så velfungerende, at den eneste større ændring frem til 1975 af hovedbygningerne var, at kirken blev flyttet ned i det smukke kælderrum med hvælvingerne under Kongens Kammer i udløberfløjen i 1949. Det gamle kirkerum på 1. sal blev indrettet til portnerbolig. Samtidig blev der i den gamle vestfløj indrettet et værelse for en husassistent og nogle værelser til alumner (beboere).
Samtidig blev navnet ændret fra Viborg Hospital til Viborg Gråbrødre Kloster.
Fra det øjeblik hospitalet var funktionsdygtigt fik fattiglemmerne en bespisningeordning og i 1574 blev det bestemt, at fra Katedralskolens latinskole skulle 30 fattige peblinge bespises på hospitalet. Der blev serveret 3 gode retter og en pot øl klokken 10 og klokken 17 både til hospitalslemmerne og peblingene, som dog spiste i et særligt lokale/hus.
Det var en meget dyr bespisningsordning og da hospitalets økonomi ikke var god ophørte bespisningsordningen i 1632 og hospitalslemmerne fik ugepenge på 3,5 mk, og skulle dermed selv stå for egen kost.
Det gav en øjeblikkelig besparelse, da køkkenpersonalet blev fyret. Men misvækst gjorde, at fæstebønderne ikke kunne betale så meget landgilde til hospitalet, så lemmernes ugepenge blev nedsat i 1648 til 2,5 mk. - lemmerne fandt, at det var for lavt til at sikre fornuftige indkøb, men det blev ikke ændret.
Hospitalet var i starten delt op i en plejeafdeling og en sygestue på 1. sal, men den del af bygningen blev ændret, således at hospitalet ikke fungerede, som vi kender det i dag, men det var mere pleje og omsorg af gamle, syge og svage - kaldet fattiglemmer.
Hvem udgjorde "fattiglemmerne" og hvad fejlede de?
I 1683 forefindes en nøjagtig liste over de 31 personer, som var tilknyttet hospitalet, men flere af dem har boet udenfor hospitalet.
Sygedommene var et bredt spektrum, f.eks
havde fem personer fået slagtilfælde og var mere eller mindre lamme, flere var blinde, døvstumme, haltende, plaget af hovedværk, den slemme syge (syfilis), krigsskader som manglende arm og mistet syn, elendig af kræft og gamle og skrøbelige.
JORDEGODS
HOSPITALETS ØKONOMI
HOSPITALSBYGNINGER
BESPISNING
SYGDOMME
HOSPITALETS INDRETNING
Stueplan fra ca. år 1819
Stueplan efter ombygningen i år 1852
