FRANS DEN HELLIGE OG GRÅBRØDRENE
Francesco var søn af en rig købmandsfamilie fra den lille by Assisi i Umbria i midtitalien. Efter en alvorlig sygdom ændredes Francescos syn på tilværelsen og troen, og han brød med familien. Over en periode startede ”Frans den Hellige” en tiggermunkeorden. Munkene levede efter meget strenge og enkle leveregler som fattigdom – lydighed – kyskhed. Munkene vandrede i Jesus ”fodspor” gennem arbejde, næstekærlighed, fred, tilgivelse og forkyndelse. Munkeordenen var en fornyende bevægelse i den katolske kirke og efter nogen betænkningstid godkendte pave Innocens den III ordenen i 1221.
Tiggermunkene dannede en meget dynamisk munkeorden, som fik mange tilhængere på sine simple og stærke leveregler. Munkeordenen bredte sig hastigt ud over Europa og nåede Ribe i 1232 og kom til Viborg i 1235. Det var naturligt at munkene kom til Viborg, da byen var et centrum for konge- og adelsmagten og var et religiøst center med en domkirke, flere klostre og kirker. Viborg var magtcenter i Jylland gennem middelalderen.
Franciskanermunkene, kaldet gråbrødrene efter deres munkekutter, blev godt modtaget af kongen, adelen, gejstligheden og folket. Gråbrødrene fik et stykke jord på en bakkeås tæt på domkirken i Viborg. En mægtig dame af Hvideslægten, Esbern Snares datterdatter, grevinde Marianne af Eberstein og hendes to sønner, ridderne hr. Albert og hr. Ludvig Albrektsen, satte store summer i byggeriet af gråbrødrenes kirke og kloster.
I alt oprettedes 26 gråbrødre klostre i Danmark
En hvis forståelse for den store udbredelse som munkeordenen fik over hele Europa får man ved at læse en bøn, som er forfattet af Frans den Hellige, og som viser en omsorg og opofrende mentalitet for munkeordenens virke.
Herre, gør mig til et redskab for din fred:
hvor der er had måtte jeg bringe kærlighed,
hvor der er krænket, måtte jeg der bringe forsoning,
hvor der er splid, måtte jeg der bringe endrægtighed,
hvor der er tvivl, måtte jeg der bringe tro,
hvor der er vildfarelse, måtte jeg der bringe sandhed,
hvor der er fortvivlelse, måtte jeg der bringe håb,
hvor der er sorg, måtte jeg der bringe glæde,
hvor der er mørke, måtte jeg der bringe lys!
Oh, mester, giv mig, at jeg ikke så meget søger
at blive trøstet som at trøste,
at blive forstået som at forstå
at blive elsket som at elske -
Thi det er
ved at give, at man får,
ved at tilgive, at man finder tilgivelse
ved at dø, at man opstår til evigt liv!
