HISTORIE
Kong Christian den III var i en ung alder til stede i Worms i 1521, da Martin Luther trådte op med kejseren og paven. Det gjorde indtryk på kongen for resten af livet, og den fromme konge ønskede, at præge Gråbrødre Kloster i Viborg. Kongen fik lavet en tilbygning og ombygge noget af klostrets udløberfløj mod øst, derved blev etableret et smukt anlæg - kongens resident - med to stilige sengotiske rum i stueetagen og en stor sal kaldt dansesalen på første sal - nu kunne kongen og adelen holde rigsråd, retterting og fester m.m.
I 1541 stadfæstede kongen en fundats, hvori Gråbrødre Kloster omdannes til et hospital, dvs. et hjem for syge, gamle og fattige.
Hospitalet kom til at virke helt frem til 1950, og hospitalet beskriver et meget vigtigt hjørne af dansk socialforsorgs historie.
Hospitalets fysiske rammer er den 2. klostergård (4-længet gårdanlæg) og udløberfløjen mod øst. Det var således et stort hospital, som fik sine indtægter fra et udstrakt jordgods. Resten af klosterbygningerne blev solgt til byen og nedrevet.
I år 1018 kom Knud den Store til herregården og håndværksboderne ved Søndersø og fik slået guldmønter.
I 1027 blev Hardekund, som den første konge, hyldet på Viborg Landsting og i år 1060 blev Viborg bispeby.
Viborg udviklede sig hurtigt til et centralt magtcenter, hvor kongen holdt landsting, retterting og kirken holdte religiøse fester. I forbindelse med kirkens religiøse fester afholdte byen markedsdage for at understrege festlighederne.
Der blev bygget en domkirke, 12 sognekirker og 3 klostre med tilhørende kirker inden voldanlægget, som kong Svend lod opføre i 1151.
Viborg blev kongens og kirkens by gennem middelsalderen i 650 år.
Klostret udviklede sig gennem middelalderen frem til ca. 1530 til et betydeligt bygningskompleks, med en kirke opført i sidste halvdel af 1200-årene, som blev indviet til Sankt Maria, 2 klostergårde, en udløber fløj mod øst og en nordfløj, hvoraf flere af bygningerne var i to etager. Derudover var der udhuse, teglgård og brønde, samt en hellig kilde kaldet Marias sundhedsbrønd.
Et stort kloster, som havde en central betydning for byen, for munkene var synlige i byen gennem forkyndelsen, skrifte og tiggeri, samt det sociale omsorgsarbejde og pleje af byens syge og fattige borgere.
”Hospitalslemmerne” boede på sovesale og i 1739 blev der tilbygget ”dårekister” – små yderst primitive celler for sindssyge.
I midten af 1800-tallet blev hospitalets sale inddelt i mindre rum til lemmerne.
I 1726 opstod der brand i Viborg og på grund af en vestenstorm bredte ilden sig til store dele af byen, således nedbrændte 71 gårde, 78 huse og boder, domkirken, rådhuset, bispegården, Sortebrødre kirke og hospitalet.
Af hospitalets 4-længede bygningsanlæg blev syd- og vestfløjen svært brandskadet, og i 1744 blev bygningsmaterialer nedbrudt og solgt.
Hospitalet fik derved den udstrækning, som kan iagttages i dag.
Grundstykket efter de nedbrændte og nedrevne bygningsrester blev solgt til Nørre Sogns Kirke (den gamle klosterkirke), som forblev sognekirke frem til 1812 og nedrevet i 1830.
FRANSISCANER KLOSTRETS UDVIKLING
FRA KLOSTER TIL HOSPITAL UNDER KONG CHRISTIAN DEN lll
Klostrets størrelse i 1530 - Hospital
Hospitalets størrelse i 1541 - Kirken bliver sognekirke
Hospitalet/klostrets størrelse i 1726 og nedrivning i 1744. Sognekirken bliver nedrives i 1830
